Det går ofte hurtigere at dække bord eller folde vasketøj selv end at vente på, at et lille barn er færdig med den samme opgave. Alligevel er der stor værdi i at give plads til, at barnet øver sig, selv om det betyder, at opgaven tager længere tid, og resultatet ikke bliver helt perfekt.
Øvelse frem for perfektion
Når barnet får lov at hælde vand op eller lægge sin egen bluse sammen, oplever det en form for stolthed, som ikke kommer af at blive passet på hele tiden. Den følelse af at kunne noget selv er ofte det, der gør barnet mere villigt til at hjælpe til næste gang, uden at det bliver en kamp.
Det kan hjælpe at vælge opgaver, der passer til det, barnet allerede kan overskue, og gerne starte med noget, hvor fejl ikke gør så meget. En skæv bordopdækning eller en bluse, der ikke er foldet helt lige, er ikke noget problem, men en øvelse på vej mod større selvstændighed.
De voksne kan med fordel vise opgaven roligt først og derefter give plads til, at barnet selv prøver, uden at gribe ind for hurtigt. Det er fristende at rette med det samme, men lidt tålmodighed giver barnet mulighed for selv at opdage, hvad der virker bedst.
Det kan også være en hjælp at sætte lidt ekstra tid af på netop de dage, hvor barnet skal øve sig, så opgaven ikke skal klares i en fart, lige inden familien skal ud ad døren. Når der ikke er tidspres, bliver stemningen roligere, og barnet får lov at øve sig uden at mærke, at nogen står og venter utålmodigt.
Søskende kan også lære af hinanden, når den ældste viser den yngste, hvordan noget gøres. Det giver den ældste et lille ansvar og en følelse af at kunne noget, samtidig med at den yngste ofte er mere villig til at lytte til en søster eller bror end til en voksen.
Med tiden bliver de små opgaver til vaner, som barnet tager med sig videre. Det, der i dag tager ekstra tid, bliver om nogle år noget, barnet gør uden at tænke over det, og som en naturlig del af at være med i et hjem, hvor alle bidrager efter evne.
