I hverdagen skal morgenmaden ofte overstås hurtigt, før alle skal videre til skole og arbejde. I weekenden er der en anden mulighed for at sætte farten ned og lade morgenen tage den tid, den vil, med bordet dækket lidt finere end ellers.
Tid uden pres
Det kan være rart at lade telefoner og skærme blive liggende et andet sted, mens familien spiser sammen. Uden forstyrrelser bliver samtalen ofte mere levende, og der er plads til historier fra ugen, der ellers ikke ville blive fortalt.
Nogle familier lader hver især bidrage med noget til bordet, så morgenmaden bliver et lille fælles projekt frem for noget, én person står for alene. Det kan være lige så enkelt som at nogen dækker bord, mens en anden laver kaffe eller smører brød.
Det er også en god lejlighed til at lade børnene bestemme lidt mere selv end i hverdagen, for eksempel hvad der skal på bordet, eller om man denne gang spiser ude på terrassen i stedet for ved køkkenbordet. De små valg gør morgenen til noget, børnene selv har været med til at forme.
Den lange morgenmad kan også bruges til roligt at tale om, hvad dagen eller weekenden skal indeholde, uden at det bliver en fast dagsorden. Det er ofte i den afslappede stemning, at gode idéer til fælles oplevelser opstår helt af sig selv.
Nogle familier holder fast i, at ingen forlader bordet, før alle er færdige, mens andre foretrækker, at man rejser sig, når man er mæt. Uanset hvilken form man vælger, er det den fælles tid omkring bordet, der gør morgenen til noget værdifuldt, ikke reglerne omkring den.
Med tiden bliver den lange weekendmorgen en tradition, som familien holder fast i, selv når andre planer presser på. Det er en påmindelse om, at nogle af de bedste stunder ikke kræver andet end tid og et bord fyldt med mad, alle har været med til at sætte frem.
